XX NORDISKA ARKIVDAGAR
IT og de små arkivområder
Niels Frandsen, Grøndlands Landsarkiv

Digitale arkivregistraturer
Resumé

Start | Program | Seminar 1 | Seminar 2


I mit oplæg vil jeg tale om, hvilke søgemuligheder der bør være på en arkivregistratur på internettet, og lidt om de problemer, der kan være, hvis man skal opfylde de krav.

I den forbindelse gennemgår jeg mulighederne i Grønlands Landsarkivs EDB-registrering, der netop har mange af de søgemuligheder, som jeg mener man bør forlange. Man kan selvfølgelig søge på det enkelte arkiv, men man skal også kunne søge på arkivtyper: præstearkiver, skolearkiver mm. Desuden skal man kunne søge på steder.

Endvidere skal man kunne gå ind og søge på forskellige typer indhold: dagbøger, kirkebøger, korrespondance etc., og også kunne kombinere de to søgemuligheder, så man kan søge efter et bestemt indhold såvel på arkivtype som på sted.

Endelig nævner jeg også at man skal kunne søge inden for bestemte tidsintervaller.

Man kan gøre registreringen detaljeret, men der må være en grænse for, hvor detaljeret man skal gøre den.

Desuden er der behov for hjælpefiler, bl.a. for at forklare hvad forskellige fagudtryk dækker.

Til slut nævner jeg et par andre elektroniske registreringssystemer.