Funktion

Funktion

Islands Nationalarkiv arbejder i henhold tillov nr. 66/1985. Der hedder det bl.a.:

Nationalarkivet skal forestå indsamling og opbevaring af dokumenter og andre skriftlige kilder til nationens historie til brug for myndigheder; institutioner og personer; så de kan sikre deres interesser og rettigheder; og til brug ved videnskabelig forskning og arbejde.

Nationalarkivets primære opgave er at opbevare arkivalier fra det offentliges daglige virksomhed og forvaltning. Institutioner og embeder skal gemme dokumenter, der skabes i forbindelse med deres virksomhed, og som de modtager. Når arkivalier er blevet 30 år gamle, skal de afleveres til Nationalarkivet. Regionalarkiverne modtager arkivalier fra kommunalbestyrelser, og Stadsarkivet i Reykjavlk modtager fra institutioner i Reykjavík Kommune. Hvor der ikke findes noget regionalarkiv, opbevarer Nationalarkivet de pågældende kommuners arkivalier.

Det er ikke tilladt at destruere arkivalier, medmindre Nationalarkivets regler tillader dette, eller der indhentes særlig tilladelse fra Nationalarkivets styrelse til en sådan kassation. Således fører Nationalarkivet tilsyn med, hvorledes arkivalier, der angår det offentliges rettigheder og forpligtelser, opbevares, og på samme måde med hensyn til offentlige arkivalier, der angår borgernes rettigheder og historie.

Det hører også til Nationalarkivets opgaver at udstede regler om arkivering hos offentlige myndigheder og institutioner, at føre registre over arkiver, som det opbevarer, og at sikre institutioner og personer adgang til arkivalier i henhold til gældende love og regler.

Nationalarkivet indsamler arkivalier fra alle statslige myndigheder og institutioner samt fra mange kommuner. Desuden indsamler man arkiver fra privatpersoner og organisationer. l Nationalarkivet er der derfor hundredvis af arkiver, hvoraf nogle kun indeholder ganske få dokumenter, mens dokumenter i andre arkiver tælles i hundrede tusinder. De væsentligste arkiver er adminstrationens arkiver fra reformationen til nutiden. Her findes materiale fra Kancelliet, Rentekammeret, stiftamtmanden, amtmænd, landshøvdingen, lsiandske Departement, ministerierne, sysselmænd, biskopper og præster. Nationalarkivet rummer mangeartede sager om nationens historie, om institutioner og personer. Der findes kirkebøger, folketrellinger, domsog panteprotokoller, forvaltningens breve, retsdokumenter fra domstolene, selvangivelser og andet, der kan angå enkeltpersoners rettigheder eller har værdi for forskere.